Hjælp til PROJEKTERINGSLEDELSE

Går de første faser skidt, så går det skidt i resten af projektet!

AB18 lægger reelt op til at projekteringsledelsen er uafhængig af de projekterende. Dette kan godt opnås med en intern funktion. Men mangler I den rette til at påtage sig opgaven, tilbyder vi vores erfaring i projekteringsledelse.

Partiel deltagelse

Vi kan også tilbyde en partiel deltagelse i de vigtige første faser af et nyt projekt, hvor I og kunden i fællesskab skal finde behov og rammer for den sag som I skal løse. Går alt godt her er resten kun arbejde, og det kan de fleste finde ud af. Går det skidt her, så går det skidt i resten af projektet eller I risikerer at miste opgaven.

Projektfortrolig

Vi kan også bistå projekteringslederen så han har en fortrolig ven. Projekteringsledere og projektledere skal forsvare økonomi og stade i egen organisation samt varetage ønsker om merbetaling m.v. overfor kunden. En fortrolig i projektet kan skabe både gavnlig dynamik og være med til at generere nye ideer og sikre den rette fremdrift på sagen.

Mini-følgegruppe

Vi tilbyder en mini-følgegruppe hvor projektlederen kan vende sine ideer, lufte sine udfordringer og spille bold med forskellige mulige løsninger i et trygt og fortroligt rum. Vores erfaring er at ordningen typisk giver det overskud der skal til for at projektet lykkes.