Energioptimering af bygningens installationer

Energioptimering giver både reduceret energiforbrug og optimeret indeklima

Enhver bygnings energiforbrug er en kombination af bygningens isoleringsmæssige tilstand og driften af bygningen.

Få to forbedringer for en investering

Hvor den isoleringsmæssige tilstand er dyr og kompliceret at forbedre, er driften ofte billig og effektiv at optimere. Som tilgift til de energibesparelser der opnås, opnår man som sidegevinst ofte en indeklimamæssig forbedring, som giver medarbejdere en bedre dagligdag og en større effektivitet. Det bliver derfor nemt 2 gevinster for en investering.

Selv for ejendomme med professionelle driftsmedarbejdere kan en gennemgang af en person udefra, der ikke kender begrundelserne for de anvendte indstillinger af systemerne, give så meget klarhed, at driften kan optimeres med såvel en reduktion af energiforbruget som en forbedring af indeklimaet som gevinst.