Jesper Lindgreen
Indehaver, Ingeniør Akademiingeniør M
Motto: “Gør de svære ting nemme, og undlad at gøre de nemme ting svære”
Opkaldstone på modbiltelefonen: Always look on the bright side of life
Erfaren og holistisk pragmatiker
Jesper Lindgreen har arbejdet som rådgivende ingeniør og entreprenør og har solid erfaring med:
- Projekt- og projekteringsledelse
- Support til projekt- og projekteringsledere
- Ledelse på alle niveauer fra afdelingschef til administrerende direktør
Jesper løfter firmaer og afdelinger fra ”som vi plejer” til at være fremadrettede, proaktive og med kunden i centrum.
Jesper Lindgreen har arbejdet som rådgivende ingeniør, entreprenør og med at ændre et arkitektfirma til et totalrådgiverfirma. Han har erfaring som projektmedarbejder, projektleder, projekteringsleder, projektejer, support til projektledere og projekteringsledere, afdelingschef og administrerende direktør. I de mange år som administrerende direktør og afdelingschef har der altid været sorte tal ved årets afslutning – også gennem kriseårene efter 2009.
Jesper er meget hands-on på projekter og support til projekt/projekteringslederen.
Jesper arbejder bevidst med at sikre projektlederen overblik og kompetencer som svarer til det ansvar projektlederen har. Han arbejder med arbejdsglæde, for uden arbejdsglæde bliver der ingen gode resultater. Han ser på sagen, på de medarbejdere der skal til for at løse sagen, og identificerer eventuelle misforhold. Disse dækkes ved at løfte medarbejdere, eller skaffe supplerende kompetencer. Jesper arbejder aktivt med medarbejdere for at fastholde, at de skal møde glade om morgenen, og også være glade når de går hjem om aftenen, fordi de ved, at der er en ny arbejdsdag næste dag.
Jesper har fokus på bundlinjen – i alle situationer. Alle kan drukne en sag i medarbejdere og omkostninger. For Jesper er kunsten, at få sagen til at gå hjem, med det bundlinjeresultet som er forventet – eller bedre. Og i de tilfælde hvor det ikke kan lade sig gøre, da at sikre overblik over, hvilket resultat sagen ender med, og holde det resultat fast.